Vinylfigurer storhitter

Vinylfigurer storhitter

Funko Pop popper derudad. InSites journalist, Sylvester, fortæller historien om de amerikanske vinylfigurer, som dækker en hel række af karakterer inden for pop culture – film, serier, comics, ja, selv Trump og Hillary. Og møder Nicoline en 13 årig samler fra Aalborg. 

“Jeg bliver nødt til at lukke computeren, så jeg ikke bliver fristet til at købe Funko Pop! figurer,” udbryder en af InSites journalister, da han under redaktionsmødet første gang kigger på de amerikanske bobblehead-figurer. Det er nemt at blive hooked på de små 10cm høje vinylfigurer.

“Funko Pop!s er små plastikfigurer fra film, spil og serier. De er fyldt med detaljer, og de ligner hinanden, men også den karakter de skal,” siger 13årige Nicoline, der er vild med figurerne, især Funkos Harry Potter-serie.

Figurerne er små og nuttede. De firkantede hoveder er kæmpe store i forhold til deres kroppe. Deres øjne er store og sorte, og de har ingen mund – overraskende nok er det ikke noget, som man lægger mærke til. Figurerne er meget ens i deres design med nogle undtagelser. De minder lidt om chibi mangategnestilen eller Marvel tegneserietegneren Skottie Youngs baby superhelte.

Chibi Vegeta fra Dragonball z
Credit: DragoArt.com

Nogle af figurerne kan også være bobblehead (et hoved med en fjeder, der nikker, når du trykker på det). Det  er for det meste Starwars- eller Marvelfigurerne, der er bobblehead, men der har været andre eksempler som Batman og Jokeren fra DC Universe.

Nicoline er vild med samle på de små figurer. Hun har samlet i ca. 2 år.

Hvorfor kan du godt lide Funko Pop!s?

“Fordi det er et lille sødt samlerobjekt og en god hobby.”

Hvorfor startede du med at samle?

“Fordi jeg så Harry Potter figuren.”

 

Fra t-shirtdesigner til massemillionær

Funko blev startet af t-shirtdesigneren og legetøjssamleren Mike Becker. Efter at have set prisen på en sjælden Big Boy sparegris på Ebay, tænkte han, at han kunne producere dem til langt billiger pris. Sådan blev firmaet Funko skabt.

I dag kan det virke ironisk, når man tænker over, at det fx er ufatteligt svært at skaffe nogle Pop!-figurer, som kun er produceret i 10 eksemplarer.

Funkos første figur var Big Boy. Big Boy er logoen til den amerikanske restaurantkæde af samme navn fra 1936.

Efter syv år solgte Mike Becker firmaet til Brian Mariotti, som for alvor fik succes med firmaet, da han lancerede Funko Pop! figurerne. De første Funko Pop! figurer blev skabt i 2010 til San Diego Comic Con/Sdcc (Sdcc er en stor konference for tegneserier i USA) Det er de figurer, der har taget verden med storm. De forestiller DC superheltene og er af ekstrem samlerværdi.

Funko har forlængst rundet 250 millioner kr. i omsætning om året, hvor størstedelen af salget stammer fra Pop! serien.

En væsentlig årsag til Funkos succes, ligger i licenserne. Firmaet er rent faktisk så gode til at skaffe licenser, at de klart overgår selve LEGO-koncernen. Der er alt fra musikstjerne, fodboldspillere, præsidenter, royale, tegneseriefigurer, film- og tv-karakterer og spilfigurer. En anden vigtig grund er nostalgi-faktoren, som man også kender det fra fx Lego Star Wars og Jagten på den forsvundne skat. Det vækker minder hos rigtig mange.