Verdens dårligste film

Verdens dårligste film

Kultfilmen, “The Room”, også kendt som verdens dårligste film, er nået til Aalborg. Filmen er utrolig dårlig, men man får en sjov og usædvanlig biografoplevelse med på vejen.

“The Room”, Biffen, Aalborg 16-03-2011

Foto: www.theroommovie.com

“The Room” handler om bankmanden Johnny, som er forlovet med Lisa, men hun elsker ham ikke mere. I stedet indleder hun en affære med Johnny’s bedste ven Mark, som tilsyneladende er nem at overtale, på trods af hans “mange” afslag og protester. En anden aktuel person i filmen er Denny. Denny er en ung dreng, der ofte kommer på besøg hos Johnny og Lisa. Han er nærmest som en søn for Johnny, da det hovedsageligt er ham, der tager sig af Denny. Lisas mor er også tit en gæst i huset, og hun prøver at tvinge Lisa til at gifte sig med Johnny. Han kan være den økonomiske støtte, som Lisas mor mener, enhver kvinde har brug for. Det mener Lisa dog ikke, og det bliver en kæmpe konflikt i filmen.

Fra seriøs film til komedie
“The Room” var oprindelig ment som en meget seriøs og
oprigtig film, men faldt til jorden da folk gik fra biografen med en flad fornemmelse. Et par år senere senere kom Tommy Wiseau, som er den altskabende mand og hovedpersonen i filmen, med den udtalelse at det var en sort komedie. Efterfølgende kom den igen frem i mediernes søgelys. Folk så den med nye øjne og gik nu derfra med en ny fornemmelse og højt humør.

Kaster med skeer mod lærredet
Filmen blev blandt mange kendt som verdens dårligste film, og det har alle nu taget til sig, selv biograferne. Utallige traditioner er opstået også i forbindelse med filmen. Der bliver bl.a. kastet skeer mod lærredet adskillige gange i løbet af filmen, da der af en eller anden grund står et billede af en ske på det omhandlede pars kommode i stuen, som bliver vist i utallige klip. En anden tradition går ud på, at hver gang man ser Golden Gate-broen i San Fransisco skal man heppe på bilerne, der kører over, ved at råbe: “Go, go, go, go” indtil de er ovre broen, hvor man i så fald skal juble over deres store sejr. Hvis billedet skifter, inden de når over, råber man i stedet: “Arrrrrrrrw.”

Traditionerne opstod som følge af nogle collegestuderende i USA, som begyndte at se den flere gange. På den måde kom de til at lægge mærke til de pågældende ting, og på den måde blev traditionerne ligeså stille skabt. Hele filmens nyvundne popularitet og fængende afskyelighed har gjort den til kult i vore dage.

Publikum taler sammen under filmen
“The Room” en speciel film, og samtidig en utrolig social oplevelse. Det er som at se en film med sine venner. Man taler med fremmede og råber, når man har lyst, hvilket er ret utroligt her i Danmark, eftersom vi er et meget reserveret folkefærd. Man er underholdt fra start til slut, simpelthen fordi man er fanget af filmens talentløshed og meget dårlige skuespil, især fra hovedrolleindehaveren, Tommy Wiseau’s, side.

Vi var meget i tvivl om vi skulle give filmen 1 stjerne, fordi den er så forfærdelig dårlig, eller om vi skulle give den flere på grund af den usædvanlige oplevelse, man får. Men vi valgte at give den to stjerner, vi mener dog, at det er en film som skal ses og opleves.

Ann Marlene Sprogø Bodeholt & Camilla Maria Erichsen