To mænd, et venskab

To mænd, et venskab

De urørlige er en fremragende fransk film, som lige nu brager igennem på filmlærrederne verden over. Den er baseret på en smuk historie fra den virkelige verden, og hvis du ikke har set den endnu, så har InSites anmelder kun to ord til dig: Skynd dig!

“De Urørlige”, Biocity Aalborg, december 2012

 

Foto: Scanbox

 

Hvem skulle tro, at der ville dukke en fransk film op, som ville lokke flere mennesker i biografen, end der var, da historien om den vidunderlige Amélie fra Montmartre udspillede sig på de store filmlærreder? Tja, ikke desto mindre, er det skam hændt – og det er til min store glæde, for den her film har fortjent at blive set af så mange som muligt.

Filmen fortæller historien om to mænd, som kommer fra vidt forskellige samfundslag, men alligevel finder hinanden og danner et venskab uden lige. En rigmand, der er lam fra halsen og ned, og den noget nær hjemløse mand, han ansætter til at hjælpe sig. Oplagt, at det må være den rene følelsesporno, tænker man måske, men nej. Det føles nemlig helt rigtigt, når mangemillionæren, Phillipe (Francois Cluzet) samler den unge Driss (Omar Sy) op fra gaden. På samme vis når Driss på samme vis hiver Phillipe op af det sorte hul, hans imbecile tilstand har sendt ham i, for det bliver gjort med den rette grad af humor og sarkasme ulmende under overfladen. Det forhindrer filmen i at blive til et smagløst, sukkersødt eventyr.

Det dejlige ved filmen “De Urørlige” (originaltitel; “Intouchables”) er, at den er baseret på en sand historie. Jaja, der er måske nogle mindre detaljer, såsom at den høje, mørke og flotte skuespiller, der spiller rollen som den mindrebemidlede, småkriminelle Driss, måske ser lidt anderledes ud end den småbuttede, nordafrikanske person, som rollen er baseret på. Det ændrer dog ikke det faktum, at det altså lige gør en “feel good”-film lidt bedre, når man ved, at det univers, som fremvises, ikke udelukkende er fiktion.

Det her en fænomenalt produceret film, som fremviser Frankrig smukt, uden at det bliver et glansbillede. Alle virkemidlerne er brugt perfekt, og lydsiden er også virkelig dejlig, for den skaber de helt rigtige følelser på de helt rigtige tidspunkter.

Under hele filmen sad jeg med et smil på læben, og det er vel i sandhed et bevis på, at jeg nød den i fulde drag. Det skal da heller ikke være en hemmelighed, at jeg endda har set den flere gange nu. En skøn, europæisk produceret film med en dejlig og til tider sort humor, som går godt i spænd med den store portion kærlighed, som filmen også indeholder. En favorit og en fremtidig klassiker.