The Cure for Wellness – mere form end indhold

Filmen knækker i Gore Verbinskis fantasy thriller “The Cure for Wellness” ifølge InSites anmelder Signe Hammeleff.

(Fotos: 20th Century Fox)

(Der vil være spoilers i løbet af denne anmeldelse) 

Instruktøren af de tre første “Pirates of the Caribbean”-film og den amerikanske version af “The Ring”, Gore Verbinski, bragte os i år 2017 en dyster og flot thriller, om den unge, ambitiøse Lockhart, som bliver sendt til et wellness/kursted i de schweiziske alper for at lede efter sin chef. At komme tilbage fra kurstedet skal dog vise sig at blive sværere end først antaget.

Det er den klassiske skabelon: En ung mand blive sendt afsted på en opgave, der ved første øjekast synes at være ligetil og let, men så tager tingene en uventet drejning, og han ender som fange i et helvede, hvor der ikke er nogen vej ud. Tilsæt en sløv heltinde, som fanger Lockharts øje, en masse ål og et halv tyndt plot, og så har man ca. omridset af “A Cure for Wellness”.


(Fotos: 20th Century Fox)

Dane Dehaan gør det egentlig meget godt i rollen som den unge Lockhart, der lider af et barndomstraume og uheldigvis ender som patient på kurstedet efter en bilulykke. Her navigerer han rundt på det mystiske sted, hvor patienterne forsvinder uden, at der er nogen der løfter et øjenbryn. Han er (selvfølgelig) lige fra starten mistænksom omkring kurstedets overlæge, Dr. Heinreich Volmer (Jason Isaacs) og personalet som, seksuelt opstemte, tager sig den frihed at onanere til hinanden under patienternes behandlinger. Lockhart’s mistanke omkring Dr. Heinreich Volmer bekræftes senere hen, da doktoren viser sig at være en 200 år gammel levende død, som er grunden til den tragiske mordbrand, der også skete på kurstedet 200 år forinden.
Dehaan er naturligt overbevisende i sin overgang fra kynisk, ambitiøs forretningsmand til sløv patient, som ikke tager sig af, at han mister sine tænder eller drikker vand med ål i. Under hele Lockhart’s ophold bliver han ved med at rende ind i den unge, forældreløse Hannah (Mia Goth), som Dr. Heinreich Volmer har taget til sig og nu kalder “A special case”.

Goth’s Hannah skal forestille at være en lille pige, fanget i en unge kvindes krop. Desværre falder hendes skuespil lidt til jorden, da Hannah nærmere virker som en lettere tungnem, ung kvinde med en kronisk stoppet næse, end en uskyldig og naiv lille pige. Rollen løftes dog en anelse, da Hannah, meget dramatisk, afbryder patienternes aftensmiddag fordi hun har fået sin første menstruation og skræmt spørger Dr. Heinreich Volmer “What is happening to me?”. Scenen er meget stærk, og Goth viser for første gang en meget oprevet side af den unge Hannah, som klæder hende.

Visuelt er filmen utrolig flot, og man kan se, at der er lagt arbejde i hvert klip, som aldrig synes kedeligt eller tilfældigt. Det gør helt klart filmen mere appellerende og gør også næsten op for tåkrummende scener, som da Dr. Heinreich Volmer forsøger at voldtage og dirty-talke Hannah (som viser sig at være hans rigtige datter) eller det rodede plot, som bare synes at ville for meget på for kort tid.

Som genre gør filmen dog det, den skal. Den er fyldt med overraskelsesmomenter og twists, og hårene rejser sig da også på armene, hver gang scenerne med ålene vises. Desværre virker meget af det overfyldt og unødvendigt, hvilket resulterer i at filmen bliver for rodet med en lidt ligegyldig handling, udover nogle få vendepunkter.


(Fotos: 20th Century Fox)