Rýk - Et smadder fairytale

Rýk – Et smadder fairytale

Et af de nye tiltag i Fabrikken i Gaden er gratis koncerter med undergrundsbands i Aalborg. Den 8 juli lagde Fabrikken ud med undergrundsbandet Rýk, som leverede en stemningsfuld og stærk koncert. InSite var med.  

Rýk er et forholdsvis nyt band fra Aalborgs undergrund, dannet i 2017. Bandet består af Rune Søltoft, forsanger og guitarist, Oliver Urth guitarist, Daniel Nygaard på trommer og Mads Lang på bas. Ingen af de fire medlemmer er nye på den aalborgensiske musikscene. Alle har sideløbende lavet musiske projekter, før de gik sammen om Rýk. Bandet skiller sig ud med deres følsomme lyd af druknende vokaler, støjende guitarer og fængende melodier. Stærkt inspireret af  90’ernes støjscene, fortolker Rýk musikken igennem deres eget udtryk og næsten generte fremtoning.

Stedet var småt oplyst og tætpakket, da Rýk gik på den lille scene kl. 22. Der var absolut lagt op til en intimkoncert, hvor publikum skulle helt tæt på. Uden længere præsentation spillede bandet deres første, ud af i alt fem, numre.  Søltofts stemme søgte i de stille frekvenser publikum, på en behagelig måde, som dog stadig virkede overnaturlig når han “ramte den” rigtigt. De hårde elementer, som blev blødt op af Søltofts stemme, skabte en fantastisk kombination af smadder og melodisk harmoni.

Trods Rýk, som er islandsk og betyder “den mest kraftfulde”, spillede med klar lyd, smukke overgange og helt sikkert nåede ud over den lille scene, var der noget ydmygt over musikken og bandet i sin helhed. Visuelt gør bandet ikke meget væsen af sig, i og med at alle fire bandmedlemmer var klædt simpelt og mørkt, der var sparet på lyset, og de talte ord var få. Det fungerede dog på bedste vis, da musikken auditivt komplementerede den visuelle underspillethed. Det var meget tydeligt, at det var musikken bandet ville kendes på og kun musikken! Den flabethed omkring Janteloven, som ofte ses på den danske musikscene, var ikke til stede da det var unødvendigt. Rýk har intet at kompensere for.

Det ydmyge og direkte i Rýks udtryk, er et forfriskende pust. Det var musik fra musikelskere til musikelskere. Den skiftende, upræcise genre som Rýk dyrker, ville let have kunnet virke rodet og klodset men de formåede at ramme en utrolig fin og unik lyd, mellem støjen og det blide. De undgik på den måde at ydmygheden blev kedelig og ligegyldig, trods de få virkemidler.

Det eneste sted hvor bandet tillod noget ekstra, var i det sidste nummer hvor lysshowet gik amok. Igen var det dog kun med til at forstærke musikken, hvor lyden blev utroligt tung og lyset på den måde løftede helhedsindtrykket.

Det var en smadret, smuk og melodisk koncert. Desværre druknede Søltofts stemme nogle gange i musikken når det blev for tungt og det var en skam at scenen ikke var større, da Rýk på ingen måde kom til sin ret, presset sammen på den smalle plads.
Det intime rum blev dog på bedste vis fyldt op af Rýk’s lyd og charme, og Fabrikken kunne sagtens have holdt til mere end fem numre fra undergrundsbandet!