Northern Winter Beat gi'r musikalsk varme

Northern Winter Beat gi’r musikalsk varme

Kolde Aalborg kan varme musikelskernes hjerter. InSite var med igen i år,  da Northern Winter Beat blev afholdt i januar måned i Aalborg. 

Northern Winter Beat 2017, Aalborg, 26.-28. januar 2017

Aalborgs Northern Winter Beat foregår i januar og strækker sig , fra torsdag-lørdag, hvor der afholdes koncerter på forskellige koncertsteder rundt om i Aalborg.

Torsdag d. 26. januar 2017

IRAH

IRAH var der første band, jeg hørte til festivalen. Bandet består af tre medlemmer, som spiller en rolig, alternativ pop, der kaster en afslappet fornemmelse ud til publikum. Den kvindelige forsanger har en sart englestemme, og selve musikken ville nemt kunne associeres med yoga. Musikken havde en bedøvende, men også intim effekt på publikummet, som gav sig hen. Koncerten gav en god start på resten af festivalen.

Peter Sommer og Dem De Kaldte Tiggerne

Peter Sommer gav koncert, og han havde slået sig sammen med sit gamle band. Mine forventninger til koncerten var ikke tårnhøje, men da jeg følte, at Peter Sommer er en stor del af den danske musikscene, fandt jeg, at det var en nødvendighed at opleve ham live. Overraskende nok var koncerten enormt vellykket, han havde nye numre med til salen, og folket var vilde med det. Peter Sommer var virkelig god live, det hele fungerede bare.

Han formåede at skabe en god kontakt mellem scene og publikum, og det gav en følelse af nærvær og intimitet. Peter Sommer overraskede mig enormt positivt, og det var virkelig en vellykket koncert.

Fredag d. 27. januar 2017

 

 Communions

Jeg havde virkelig set frem til at opleve Communions. Nu gav de endelig koncert og jeg måtte gribe den mulighed, der var. Det var et velmødt publikum, trods Bisse spillede koncert oveni, og folket var klar til koncert. Stemningen var god og de smukke drenge virkede nærværende mens de levede sig ind i koncerten. Koncerten var god. Den overgik ikke mine forventning, men skuffede heller ikke. Jeg ærgrede mig dog en lille smule over, at de ikke spillede nogle af deres gamle numre som ”Love Stand Still” eller ”So Long Song”. Koncerten startede med ”Forget It’s a Dream”, hvilket var ærgerligt, at den kom så tidligt, da det klart var den, folk ventede på udover de ældre numre.

Blondage

Det var bestemt lagt op til dans, da duoen Blondage, tidligere under det danske navn, Rangleklods, skulle give koncert. Publikum var klar til at slide danseskoene og havde skænket øllen op. Det var et brag af en fest med tunge elektro-toner og beats. Som publikum følte mig hurtigt som en del af en større enhed, og det gjorde koncerten særdeles vellykket

 

Lørdag d. 28. januar 2017

IAMJJ

Da jeg gik til koncerten med IAMJJ, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde få timer inden set Lasse Ziegler fra Ulige Numre smide et billede op på Instagram, som var en update, hvor det var tydeligt, at han skulle spille med IAMJJ ved 20-tiden. Jeg tænkte, at jeg ville tage til koncerten og snuse lidt til, hvad det var, selv om jeg ikke havde fået lavet noget research, inden jeg tog afsted.

Jeg blev meget positivt overrasket. Da jeg kom ind, tænkte jeg ellers, at det var endnu et dansk band bestående af unge mænd, der blot ville drukne i mængden, men efter lidt tid blev jeg tryllebundet. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det var ved musikken, som jeg kunne lide, jeg ved bare, at jeg i hvert fald ikke havde lyst til at gå igen. Og jeg ville egentlig gerne have mere, da koncerten sluttede. IAMJJ havde en enorm rar og omfavnende vokal som samlede instrumenternes toner ind i en vellykket blanding. Koncerten overraskede mig altså virkelig og jeg kan kun anbefale, at man tager et lyt til IAMJJ.

 Yung

Der var forventet fuld smadr, da Yung skulle give koncert på Platform 4 lørdag aften. Det var nok den mest støjende musik, jeg fik hørt på hele festivalen. Jeg fandt ikke noget decideret specielt ved koncerten, men den var ganske fin. Der var ikke så meget variation gennem koncerten, og den føltes hurtigt meget lang.

Omar Souleyman

Omar Souleyman gav koncert på Studenterhuset kl. 23. lørdag aften og var også en af de sidste, jeg hørte. Det var en oplevelse for sig. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal beskrive den, da man bliver nødt til at have været en del af oplevelsen for at få en fornemmelse af koncerten. Den syriske bryllupssanger, som hurtigt er blevet et festival- og klubnavn, gav et brag af en fest. Promillen var høj, publikum var klar, og stemningen var enormt god, da Omar Souleyman trådte på scenen med sin ”DJ”. Det var klart en af de mærkeligste, men bedste koncerter, jeg har overværet.

Se flere billeder fra festivalen klik her