Nibe here we come!

InSite dækkede Nibe Festival 2011 på kryds og tværs. Her er hvad vores anmeldere så og hørte… 
af Ann Marlene Sprogø Bodeholt & Camilla Maria Erichsen
Den 29. September – 2011 21:50

Fotos: Ann Marlene Sprogø Bodeholt
De Eneste To

Vi var ret spændte på denne koncert. Det var den første for os på Nibe, og vi havde lille forventning om, at det ville blive en stille – og måske lidt kedelig koncert. Men det var en rigtig god koncert, vi hyggede os sammen med Peter Sommer og Simon Kvamm, som er De Eneste To. De stod overfor hinanden og sang mod hinanden, det så godt ud og gav det hele lidt kant.

De Eneste To havde fundet nogle unge, som så skulle repræsentere os nordjyder. Det var dog ikke et særligt repræsentativt udvalg, de havde fået fat på, og vi syntes, at der manglede nogle af de anderledes typer, som også findes her i Nordjylland. Men det var en god koncert, også selvom det regnede. 

Dúné

Dúné leverede en fantastisk koncert fra start til slut. Musikken blev spillet til perfektion, og forsangeren, Matt Kolstrup, sang suverænt, og ramte nogle af de ret så høje toner. Det var en fascinerende og kreativ performance. De fyrede den af og var rigtig gode til at få publikum med. Det var ikke bare en koncert, hvor man kom for at høre musikken, man fik også en oplevelse med på vejen, og vi vil helt klart anbefale Dúné til at spille igen til næste års festival.

Sort Sol

Man kan fra start mærke, at Sort Sol er nogle gamle kendinge i branchen. De spiller godt og solidt, og det er rart at være i deres selskab. De har en fest, men det er som om, at festen ikke kommer ud over scenen. Folk står og tripper lidt og venter på klassikere som “Let Your Fingers Do The Walking” og “Next Century”. 

Kaiser Chiefs

De har lige udgivet et nyt album. Desværre var vi kære danskere ikke så åbne overfor den nye musik. Man fik til tider ondt af bandet på scenen, da folk ikke rigtig slap sig løs, på trods af en ihærdig indsats fra scenen. Forsangeren, Ricky Wilson, kastede rundt med mikrofonen, rekvisitter og ikke mindst sig selv, han underholdte, men det var ikke nok til at få folk med. Men de spillede rigtig godt, og ligeså snart der var nogle af de kendte numre, varmede publikum mere op. Kaiser Chiefs var festivalens hovednavn, og de leverede en rigtig god koncert. 

Magtens Korridorer

– var drevet frem af Danmarks måske bedste trommeslager, Anders Ramhede. Folk sang villigt med på de gode gamle klassikere og bevægede sig lidt til den danske rock. Det var en fin koncert med en god performance, men så er der sådan set heller ikke mere at sige til det. 

The Blue Van

The Blue Van er en garanteret succes. Vi er aldrig blevet skuffede, og det blev vi heller ikke denne gang. De fik os til at hyle som ulve, og de fik til og med deres ven Frederik til at smide tøjet. Bandmedlemmerne er ydmyge, man føler sig som en af dem. Man giver slip på alle ens tanker og går amok. Det var for vores vedkommende en af de bedste og mest vellykkede koncerter på hele festivalen. Dog ikke på fortjeneste af den nøgne mand, skal det lige siges. Men det er i hvert fald ikke sidste gang, vi besøger The Blue Vans univers!

Ann Marlene Sprogø Bodeholt & Camilla Maria Erichsen