Kvinden der forsvandt

Kvinden der forsvandt

Hjernen bag de ikoniske kult-film Se7en og Fight Club, den amerikanske instruktør David Fincher, er endnu en gang tilbage på krimi-scenen med en psykologisk skattejagt af hidtil usete dimensioner. Finchers film æder sig  ufortrødent gennem samfundets fjerde magtinstans medierne og viser den totale destruktion af et ægteskab.

…og dét er omtrent det, der kan siges om Kvinden der forsvandt uden at spolere handlingen. Filmen har nemlig i bedste David Fincher-stil den ene turbulente og surrealistiske scene efter den anden – i klassisk, trykkende mørk atmosfære, der emmer af unik mystik.

Presset stiger som dagene går, og hvordan håndterer man lige pressen, der har sine egne konklusioner og mistænkte?

Presset stiger som dagene går, og hvordan håndterer man lige pressen, der har sine egne konklusioner og mistænkte? – 20th Century Fox

Ægteskabsdramaet begynder med ung forelskelse i New Yorks gader, hvor Nick (Ben Affleck) og Amy (Rosamund Pike) deler en helt speciel og meget intens kærlighed, der til tider kan synes næsten sprængfarlig. Specielt sidstnævnte skal vise sig at være et vigtigt element i en David Fincher film, hvor den uundgåelige facade-destruktion og -krakelering blot venter. Den konstante og ubehagelige bevidsthed om, at det blot er et spørgsmål om tid, før tingene falder sammen, kan bl.a. sammenlignes med førnævnte Pulp Fiction eller Netflix-serien House of Cards, som David Fincher også har arbejdet med.

Det står hurtigt klart, at Nick og Amys forhold langt fra er perfekt til trods for, at det har overlevet både finanskrisen og sygdom i familien. Nick står derfor klar med skilsmissepapirerne til deres femårsdag – han kan ganske enkelt ikke klare endnu et år. Han når dog aldrig så langt; Amy er pludselig forsvundet, og han kommer hjem til et smadret sofabord og blod i køkkenet. Ingen har set eller hørt noget, og Nick finder sig hurtigt falmende i blinde,  fanget i stormens øje. For hvor godt kender Nick i virkeligheden Amy, og hvordan skal han forklare sig til politi, presse, familie og svigerforældre uden at fremprovokere hurtige konklusioner og misforståelser – og hvor er Amy?

Pressen spiller en enorm rolle og fungerer til tider som en domstol, der agerer i blinde baseret på antagelser og hurtige konklusioner.

Pressen spiller en enorm rolle og fungerer til tider som en domstol, der agerer i blinde baseret på antagelser og hurtige konklusioner – 20th Century Fox.

Kvinden der forsvandt er en seriøs thriller med mange lag af mystik, sort humor og nervepirrende amerikansk journalistik pakket ind i gode vinkler og klip baseret på Gillian Flynns roman Gone Girl fra 2012. Filmen garanterer underholdning fra start til slut og præsenterer seeren for en række massive ændringer og twists i filmens handling, der kun yderligere intensiverer fortællingen. David Fincher har endnu at skuffe, og Kvinden der forsvandt kan varmt anbefales.

BioCity Aalborg, November 2014
20th Century Fox

Trailer