Kunsten er et mødepunkt

Kunsten er et mødepunkt

Interview: Jeg møder hende på den varmeste septemberdag i 69 år. Hun kommer smilende ind i den store hal, med en kæmpe rygsæk på ryggen fyldt med spraydåser, et par minutter forsinket og smiler undskyldende til mig; ”Jeg har et stort, spændende projekt kørende, det trak lidt ud.”
Aalborgensiske Frida Stiil Vium er 19 år, streetartist og gadekunster, og har de sidste 3 år arbejdet sig hen imod et mål. Vejen dertil skal gå igennem passion, et åbent sind og et tegnetalent hun har dyrket siden hun var barn.

 

Hvorfra stammer din interesse for kunst?

Jeg har været en tegnepige siden børnehaven. Jeg havde tit haft succesoplevelser med at tegne – bl.a. har jeg deltaget i danmarksmesterskabet i tegning og en del andre tegnekonkurrencer. I teenageårene kom der andre ting ind, hvor min interesse for tegning så faldt. Da jeg kom på efterskole, var jeg i Afrika, og der fandt jeg ligesom mig selv igen igennem tegning.

Da jeg kom hjem fra Afrika, fandt jeg ud af, at jeg havde lyst til at ændre noget i den her verden. Hvad det var, vidste jeg ikke helt konkret. Jeg vidste, at det jeg kunne bidrage med, og det jeg elskede, var kunst. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville udvikle mig selv og min kunst i håbet om, at jeg engang kunne ændre noget til det bedre. Og det er alt fra små til store ting, ligesom der står tatoveret på min arm “patience”. Hvad, jeg har oplevet indtil videre, har været det hele værd.

 

Hvad kan streetart som kunstform gøre for dig, som andre kunstformer ikke kan?  

For mig, personligt, er det meget vigtigt, at jeg har malerdelen og graffitidelen, og jeg ville ikke være noget af det foruden. Man lærer vidt forskellige ting ved at male på de her to forskellige måder. Fx er det med streetart meget, at man bruger kroppen. Man har tit ikke så meget tid at arbejde med, og man er tit ude i det offentlige, hvor et andet pres lægges på dig, i forhold til når du står i atelier nede på Østhavnen. Fx bruger jeg meget den kunstdel, når jeg er ude og rejse, og det er en god måde at komme i kontakt med lokalbefolkningen på.

 

Er der en sammenhæng mellem rejsen til Afrika og din kunst?

Ja, meget stor. Efter Afrika – jeg var af sted, da jeg var 15-16 år – har jeg rejst meget, og jeg har lært meget. Jeg har rejst i Sri Lanka, USA og Italien. Om 3 uger tager jeg ned i en flygtningelejr i Grækenland, og der skal jeg lave et kunstprojektmed folk i flygtningelejre.

Da jeg fx var i USA, malede jeg bl.a. i Downtown San Francisco, et ghettomiljø, hvor vi også så bagsiden af USA – noget der ikke var “turistet”. Det gav os nogle rimeligt vilde oplevelser, som man lærer meget af, når man kommer hjem. Jeg blev venner med en ung, hjemløs fyr. Jeg mødte ham, da han skulle til at ryge crack sammen med en junkie, der lige havde stjålet nogle af mine dåser, haha, og jeg endte med at blive rigtig gode venner med ham den hjemløse. Vi brugte de næste 24 timer sammen, og jeg fik virkelig indsigt i livet som hjemløs i USA.

skaermbillede-2016-09-15-kl-19-08-07

Du fik meget positiv og negativ respons på de sociale medier omkring din digtoplæsning på Vesterbro. Hvad har du at sige til den negative respons? 

Al konstruktive kritik der nu var, var godt, for alle har ret til en mening, men den kritik som gik på det personlige plan eller overhovedet ikke handlede om det emne, jeg snakkede om, må folk selv om. Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, så det har jeg valgt ikke at sætte så meget fokus på.

 

Har du nogle negative oplevelser med folk, du ikke kender, på baggrund af din kunst?

Selvfølgelig er der kritik, og der er positive og negative sider af kunstmiljøet, men overordnet er det et positivt miljø med mange spændende mennesker. Jeg ser generelt ikke kritik som en negativ ting.

 

Du har været ude og arbejde med børn og streetart før. Er videregivelse af kunsten som streetart-maler noget, du kunne tænke dig at arbejde med i fremtiden? 

Lige nu fokuserer jeg meget på at lave de ting, der udvikler mig mest. Jeg prøver fx at uddanne mig selv. Det gør jeg bl.a. ved at tage ud og undervise, rejse og tage forskelle udfordrende projekter. De fleste har jo en ultimativ drøm, og der har jeg da også en, hvor jeg ønsker at skabe en anderledes form for uddannelse. Men der er lang vej endnu, og det er ikke det fokus jeg har pt.

skaermbillede-2016-09-15-kl-15-28-05

Hvilken slags uddannelse? 

Den uddannelse jeg selv følte jeg manglede, da jeg droppede ud af gymnasiet. Men igen, der er lang vej endnu og hovedprioteten er, hvor jeg er nu.

 

Er Projekt Nada noget du vil tage udgangspunkt i fremover?

Projekt Nada er mit kunstnernavn ude i byen mht. min streetart. Vi er en del veninder og venner inde over projektet. Hvis du ser et af mine billeder i et galleri/udstilling, står der højeste sandsynligvis Frida Stiil Vium på det. Det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over, og det må tiden vise.

 

Hvordan bliver du en del af de her projekter, du er en del af? 

Det er ofte noget, jeg selv starter. Jeg får ideen, og så gør jeg noget ved det. Lige i forhold til kunstprojektet i flygtningelejrene handler det om, at flygtninge fylder meget i medierne og samfundet lige nu. Der er mange folk, der har en holdning til det/dem, og jeg vælger derfor at tage fat i det, der er oppe, også vil jeg derfor ned og danne min egen holdning. Jeg vil gerne selv ned og opleve det og på den måde danne min egen holdning ud fra hvad, jeg oplever. Selvfølgelig er det forskelligt fra flygtningelejr til flygtningelejr, hvad jeg kan opleve, men at gøre noget er altid bedre end ikke at gøre noget. Og så bruger jeg tit kunsten som en mødepunkt og en positiv vinkel – jeg er jo ikke taget derned for at lave en skræmmekampagne. Jeg er dernede for at få en bedre forståelse af verden i sin helhed.