KATINKA tour 2017

Da vi trådte ind i på Skråen torsdag aften klokken 20, var stemningen afslappet og afventende. Vi satte os ned ved et af de opstillede langborde med en øl i hånden.
Da KATINKA gik på, var de virkelig på fra start til slut. Hendes eksperimenterende popmusik nåede ud over scenekanten på en helt anden måde end forventet. Koncerten virkede på ingen måde lang, trods ca 90 min. spilletid.
Med små jokes, fantastisk lyd og lyrik, førte KATINKA os igennem svigtens ødelæggende følelser og ud på den anden side. Gennem koncerten vendte min veninde, Karen, sige flere gange om og sagde: “Den har jeg grædt til”, med et smil som også sagde at det var godt at have haft KATINKA’s numre at holde fast ved, i disse øjeblikke. Katinka selv, optrådte karakteristisk med små arm- og håndbevægelser som dansede med musikkens tempo og rytme. Hele scenariet, inkl sceneshow, var så passende til stemningen, musikken og KATINKA’s univers at jeg ikke så mig for fin til at knipse nogle billeder med mit engangskamera! (Trods jeg ellers føler mig kejtet og malplaceret ved sådanne lejligheder).

Kort sagt var koncerten en medrivende og fangende oplevelse, og jeg glæder mig til at KATINKA gæster Aalborg en anden gang!