James Cameron skuffer med Sanctum

James Cameron skuffer med Sanctum

Langtrukne dødsscener, dårligt skuespil og en teknisk tvivlsom film. “Sanctum” med James Cameron som executive producer imponerer ikke InSites filmanmelder.

Fotos: Copyright: Filmkompagniet

“Sanctum”, BioCity, Aalborg marts 2010

“Sanctum” er en typisk spændingsfilm, som man har set mange gange før. Det var ellers med stor forventning, anmelderen gik ind for at se filmen, især efter at have set James Camerons (Avatar, Titanic) navn på filmplakaten.

Ved nærmere gennemsyn af plakaten viser det sig dog, at han kun står nævnt som ”executive producer”, hvilket man tydeligt kan se på filmen. Den lider stærkt under en meget vaklende handling, hvor der ikke sker det helt store. Det er småt med overraskelser, og allerede fra starten har man næsten gennemskuet, hvad der sker.

I sin opbygning ligner den meget Rob Cohens ”Daylight” med Sylvester Stallone, hvor der lige så stille som historien skrider frem, bliver dræbt flere og flere af personerne i filmen, og den eneste egentlige overraskelse man kommer ud for, er hvilken rækkefølge det sker i.

Ringe teknisk kvalitet
Noget der bestemt ikke hjælper den slentrende historie, er filmens tekniske kvalitet. Det er en sand skuffelse, at se hvor ligeglade de har været med filmens tekniske og grafiske aspekter, og det er da helt uforståeligt, hvorfor James Cameron vil have sit navn associeret med filmen.

Anmelderen fra Insite så filmen i 3D, hvilket indtil nu har vist sig at være en positiv overraskelse, men er meget skuffende i dette tilfælde. Det virker som om, effekten ikke er blevet brugt ordentligt, og der bliver slet ikke leveret det, man kan forvente, hvad angår dybden i billedet.

Skuffende, men reddet af spændingen
Der er ikke rigtigt nogen kendte Hollywoodstjerner med i “Sanctum”, og det kan man også mærke. Det er blandt andet tydeligt at mærke, at hovedpersonen Josh (Rhys Wakefield) har ret meget erfaring. Filmen lider meget under det skuffende skuespil, og det ender også med at blive en pine at se de langtrukne dødsscener, der udspiller sig et utal af gange gennem filmen.

Til trods for alle de dårlige ting, der præger filmen, bliver den reddet af spændingen. Det tager lang tid, før filmen ordentligt kommer i gang, men efter ”point of no return” hvor der virkeligt ingen vej er tilbage og spændingen holder til slut.

Tobias Stidsen