Euforiske iværksættere indtog Studenterhuset

Euforiske iværksættere indtog Studenterhuset

InSite var til stemningsfyldt koncert, på Studenterhuset d. 30 september 2016, med det københavnsk etablerede band The Entrepreneurs. 

På denne stjerneklare aften, skar Mathias Bertelsens stjerneklare vokal igennem Studenterhusets koncertsal. Suppleret af Anders Hvass’ insisterende bas og Jonas Wetterslevs tempofyldte trommer, skabte The Entrepreneurs en koncert som etablerede god energi helt ned i maven, på hver eneste fremmødte tilskuer.

14572126_10207236416695507_954785155_oSvøbt ind i romantisk punk-rock lyd og psykedelisk lys, spillede The Entrepreneurs os igennem en koncert, som fyldte hver eneste krog af koncertsalen ud og førte os væk fra hverdagens kolde, grå september timer.
Pludselig blev magien brudt, og koncerten var slut. Jeg havde, under hvert spillende minut, stået mellem veninder og mærket, hvordan rusen af The Entrepreneurs’ musik, fyldte min krop og efterlod mig med en følelse af tilpashed, som efter et varmt bad. Varmen fra koncerten sad i mig lang tid efter jeg havde åbnet Studenterhusets døre og var trådt ud i en kold september nat.