En aften med rock og soul

En aften med rock og soul

InSite til Band Battle semifinale med BETWEENbetween, Anarki i Kernefamilien, Momme og Ritzy Who. Stemningen var i top, og der var masser af talent.

Band Battle semifinale, Skråen, Aalborg 7. marts 2015

Foto: Skråen

Det første band, som gik videre til finalen, var bandet Momme, der er et aalborgensisk rock- og bluesband. Momme fortjente det helt sikkert, da bandets forsangers vilde energi på scenen og hendes utrolige stemme for alvor imponerede publikum. Hun gav en vild scenepræsentation!

Det næste band, som gik videre til finalen, var Ritzy Who. Bandet – som er et soul band med et twist af jazz og funk – udviste en fed energi på scenen. Ritzy Who’s frontmand Eric Ericsons stemme er som skabt til soul! Hver af Ritzy Who’s 5 medlemmer er helt sikkert med til at fuldende bandet på flere punkter som outfit, performance og det musikalske udtryk.

Alt i alt var det en inspirerende aften, og vi glæder os til finalen d. 9. maj, hvor man blandt andet kan opleve singer/songerwriters og bands konkurrere samt høre sidste års vinder, Caved Crow!