En aften i Bisses smukke kaos

En aften i Bisses smukke kaos

Fredag d. 15. september 2016 – Bisse + support (Anders Hjernø) – Studenterhuset Aalborg 

Den københavnske musiker Bisse, der netop er aktuel med singlen ”Seks Hjerter”, som også er på albummet ”Højlandet”, der kommer til oktober, gav koncert på Studenterhuset i Aalborg fredag d. 15. september. Da mørket havde lagt sig roligt over Aalborg Midtby bevægede koncertgængere sig mod Studenterhuset for at opleve Bisse give koncert.

2

 

Med sit band startede Bisse koncerten op med sangen ”I Dag Går Det Ned” som stille satte koncerten godt i gang, med de tunge toner og den dygtige performance. Det hele fungerede fantastisk og med Bisses band var det en smuk start på koncerten fyldt med glæde, dans og nærvær.

3

Under andet nummer, ”Spøgelsesskibene”, bevægede Bisse sig ned blandt publikum, hvilket brød distancen mellem scene og tilskuer samt gjorde koncerten intim.

Det var et smukt kaos, som gav mening for musikerne og publikum og det hele gik op i en højere enhed, som jeg var taknemlig over at kunne overvære.

Det var en speciel og skør koncert, som var drysset med skønhed og mystik og det gjorde koncerten til en succes.

7

Bisse sluttede koncerten af med at spille den nye sang ”Seks Hjerter”, som var fantastisk og varm at høre live – og som han selv nævner var det også sangens debut live.

Ekstra nummeret var ”Lidt Mere Og Jeg Brækker Mig” som afsluttede koncerten på en fantastisk måde og jeg gik ekstatisk fra koncerten.9

Jeg supplerer Bisses Seks Hjerter ved at kaste fem ud af fem stjerner efter Bisses koncert i Aalborg og ønsker bestemt at komme til endnu en koncert i fremtiden.