Sort politimand infiltrerer Ku Klux Klan

Sort politimand infiltrerer Ku Klux Klan

Spike Lee, kendt fra bl.a. “Malcolm X”, er tilbage med “BlacKkKlansman”. Raceproblematikken er klassisk Spike Lee-territorium, men historien er helt usædvanlig med komedielignende træk – baseret på en sand historie.  Filmen var nomineret til årets Palme d’Or på Cannes Filmfestival. Prisen gik til den japanske film “Shoplifters”, men Lees film vandt til gengæld juryens store pris.

BlacKkKlansman, september 2018 i Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy.

BlacKkKlansman af instruktør Spike Lee fortæller den utrolige, men sande historie om den unge afroamerikanske betjent – den første af slagsen i delstaten Colorado – Ron Stallworth (fornemt spillet af John David Washington), der i 1978 foran måbende kolleger, impulsivt igangsætter en obskur infiltrering af Colorado Spring’s Ku Klux Klan-lokalafdeling.

Stallworth befinder sig efter en overraskende positiv – ja, næsten komisk – tilbagemelding fra klanen således på politimester Bridges’ (Robert John Burke) kontor med et forslag, der kun lyder mere vanvittigt, desto længere samtalen forløber. En seance, der fint understreger, hvorfor BlacKkKlansman også kan kategoriseres som en komedie om racismens hvide overherredømme.

I mangel på hvad mange unægteligt ville beskrive som god og sund fornuft, godkender Bridges Stallworth’s plan og tilknytter to betjente på sagen. Og assistance bliver der uden tvivl brug for; det at kommunikere over andet end telefonen kan nemlig under ingen omstændigheder komme på tale for Stallworth selv. Den jødiske politibetjent Flip (Adam Driver) påtager sig derfor – en smule ubekvemt – opgaven med at imitere virkelighedens version af Stallworth’s hvide, ærke-racistiske karakter, som han har skabt gennem telefonsamtaler med klanens lokale leder og rekrutteringskonsulent.

Flip’s første undercover mission har til mål at etablere tillid mellem klanen og Stallworth’s alterego således, at de kan udforske klanen indefra. Missionen bliver trods tvivlsomme begyndervanskeligheder startskuddet på en rå portrættering af racismens mange ansigter, der får lov til at udfolde sig fuldstændigt uhæmmet. Der bliver i den sammenhæng draget nogle tankevækkende paralleller og modsætninger med det daværende sorte studentersamfund i Colorado Springs. Stallworth arbejder nemlig sideløbende på et kærlighedsforhold med formanden for studentersamfundet.

Spike Lee er kendt for ofte at adressere vigtige politiske emner i sine film, og BlacKkKlansman er bestemt ingen undtagelse. Filmen starter med en monolog af en unavngivet nynazist spillet af Alec Baldwin skuespilleren kendt for sin portrættering af den amerikanske præsident Donald Trump på underholdningsshowet Saturday Night Live — om vigtigheden af at sikre det hvide overherredømme for al evighed. Som filmen udspiller sig, kan man efter Baldwin’s iøjnefaldende introduktion godt miste forbindelsen til, hvorfor det nu engang er, at en film som denne netop er aktuel anno 2018. Forbindelsen bliver brat og brutalt genskabt, da der klippes til virkelige billeder fra forrige års demonstrationer i Charlottesville. Lee understreger på den måde de ekstreme risici, der er direkte forbundet med nutidens dybt polariserede, amerikanske samfund. En polarisering, der desværre gør indryk over hele verden.