De der magiske lyspunkter

De der magiske lyspunkter

“Sliver Linings Playbook” i BioCity, maj 2013

I den dystre komedie møder vi Pat, som desperat forsøger at få sit liv på rette spor efter et længere ophold på en psykiatrisk institution (Pat fandt sin kone i badet med en kollega). I et forsøg på at gøre op med den endeløse medicinering henter hans mor ham ud af hospitalet, og han begynder på en besværlig (men nødvendig) rejse for at finde lyspunkterne i livet.

Pats store plan er at blive genforenet med sin hustru. Det er dog en knap så nem affære, da hun ikke ønsker at se ham. Pat har ikke rigtig indset, at deres forhold ikke er det samme længere, og han kæmper videre i forsøget på at redde det forliste ægteskab. Det bliver ikke nemmere, da han introduceres for Tiffany (Jennifer Lawrence), en ung kvinde med sine egne problemer. Ingen af dem fungerer optimalt, og snart indser de, at de må hjælpe hinanden for hver især at kunne komme ovenpå.

Skuespillerne spiller over forventning, og specielt de to hovedroller må roses. Jeg var specielt vild med Jennifer Lawrence i rollen som Tiffany. Visuelt lever den også op til jobbet. Den lettere utraditionelle måde, som filmen er filmet på, fungerer det meste af tiden rigtig godt – også selvom jeg momentvis fandt det forstyrrende.

Der er lagt op til mere end den typiske, romantiske komedie med de mørke emner som død og sindslidelse. Film er dog ikke desto mindre en romantisk komedie. Den indeholder de typiske genretræk, som romantiske komedier altid skal have med, hvilket gør den ret forudsigelig. Når det er sagt, så skal det også siges, at jeg ikke havde noget imod det. Filmen formår nemlig stadig at være spændende.