DA SOMMEREN RAMTE AALBORG - INTERVIEW MED BARSELONA

DA SOMMEREN RAMTE AALBORG – INTERVIEW MED BARSELONA

Interview: Sommerbrisen ramte Platform 4, da de unge drenge fra duoen Barselona gav koncert d. 23. september 2017 i Aalborg. InSite var med under koncerten og talte efterfølgende med drengene i Barselona om at lave damer, bo langt fra hinanden, performe som band og meget mere.

Platform 4 var godt fyldt med koncertgængere i en stor aldersskare, der var kommet for at høre Barselona med support fra Anders Boserup DJ set. Barselona er et ungt projekt bestående af Rud Aslak og Rasmus Theodor. Med sig på touren har de et band, som har turneret med duoen rundt om i landet efter releasen af deres EP ”Drengepop” som udkom i tidligere i september.

Efter Anders Boserup havde spillet i halvanden time, gik drengene fra Barselona endelig på. Desværre virkede opvarmningen forkert, da den ikke udgjorde formålet “at opvarme publikum”, men nærmere var underlægningsmusik. Det havde konsekvenser for Barselona-koncerten, da publikum aldrig rigtigt blev forenet med bandet og sat i den samme koncertstemning, som ellers havde været forventet. Dog var Barselonas performance utroligt god, men blev ikke sammensmeltet med publikums nærvær.

Efter koncerten på Platform4 fik InSite et interview med Rud og Rasmus.

Interview

Er det nemt at lave damer i den her branche?

Rud: ”Vi har begge to kærester, så det ved vi faktisk ikke.”

Rasmus: ”Det er også meget nyt, at jeg har fået en. Rud har haft en fra før, vi lavede projektet, som har været der hele tiden. Så fik jeg en i sidste uge, så det er meget nyt.”

Hvad med resten af bandet?

Rud: ”De er ultra-singler. De scorer ikke super meget på det. ”

Rasmus: ”Altså de prøver, de er bare virkelig dårlige til det. Men jeg tror også, problemet tit er, at vi er på de fleste billeder, så vi kan stå og lige ha’ spillet en koncert, og så folk går lige forbi dem og kommer over til os og siger: ”Ej hvor fedt spillet” og de har lige stået og kigget på de andre i en time, og der er ikke nogen, der kan kende dem. Det er fucking synd.”

Er det en del af projektet, at det kun er jer to, der er på billederne?

Rasmus: ”Altså det var sådan, det startede, og så fik vi band på efterfølgende.”

Rud: ”Det er Rasmus og jeg, som skriver sangene, og drengene er vores bedste venner, og de er med live for at give den lyd – live rock-agtigt.”

Rasmus ”Nu er det også sådan, at vi bor så langt fra hinanden, og så har det bare været nemt, at jeg kunne tage til København fra Odense, og så har vi kunnet lave noget musik fremfor at skulle mødes og måske kun kunne mødes en gang om måneden eller hver anden måned, fordi alle skulle fra forskellige steder. Det ville gøre det sindssygt bøvlet. Jeg kan virkelig godt lide at lave musik i en duo – så er der kun en, man skal skændes med, hvis man er uenig om nogle ting.”

Er det nemt nok at få til at fungere med den store afstand imellem jer?

Rasmus: ”Det har været nemt, for så har vi taget nogle arbejdsweekender, hvor jeg er taget over til København, og sidste år var det stort set hver weekend, hvor jeg tog til København, og så lavede vi bare musik og ja – meget intensivt.”

Rud: ”Så kører vi en hel weekend af gangen – det samme når vi øver. Det er det, der er førsteprioriteten. Så går man ikke til fester, så er det meget fokuseret de to dage. Det fungerer egentlig fint. ”

Har I nogle rutiner eller ritualer, noget I gør, når I er ude på tour?

Rasmus: ”Vi mobber vores trommeslager… Men det er sådan lidt altid. Men jeg tror, det er meget typisk, at vi har det sådan, at vi lige kigger hinanden i øjnene og siger ”God koncert”. Vi har prøvet nogle gange, hvor det har været sådan ”Fuck, nu skal vi op”, hvor man bare har siddet og stenet, og så er man bare gået op og gået ind og ikke engang fået sagt ”god koncert” til hinanden, og så bliver det heller ikke en god koncert.”

Rasmus: ”Og nu har vi prøvet at have et hotelværelse for første gang. Det havde de sørget for. Det er fandeme fedt, men det er et virkelig giftigt sted. Så det håber jeg bliver rutine fremover – at vi skal smadre hotelværelser.

Rasmus: ”Ellers har det været meget sådan, at der sker hvad der nu sker.”

Hvor er det fedeste sted I har spillet, hvis I ikke må vælge Roskilde Festival?

Rasmus: ”Der er mange ting at gå ud fra. F.eks. har koncerten i aften været sindssygt god, fordi vi har spillet bedre, end vi har gjort stort alle andre gange. Der har også været nogle koncerter tilbage i januar, hvor vi har spillet i Odense, hvor vi var fucking irriteret på hinanden og kede af det, og der var sygt mange ting, og så har vi spillet og bare glemt alt for en times tid, og det var fucking dejligt. Fed oplevelse. Det husker jeg meget klart. Eller nogle af de første koncerter, hvor vi ikke havde øvet ret mange gange, og så gik vi bare ind og spillede, og det var fucking sjovt. ”