Bikstok løftede humøret på Skråen

Bikstok løftede humøret på Skråen

Der var fyret op til fest, da dancehall-trioen Bikstok kom på scenen på Skråen.

Bikstok på Skråen 20-11-2015

Bikstok er stadig anerkendte og store i Danmark. Det var tydeligt at se med den fyldte koncertsal og et publikum, der spændt ventede på, at de tre herrer fra Bikstok skulle betræde scenen.

Efter opvarmningen, som var Raggatech ft. Ham Der Hasse, indtog de tre rappere scenen sprudlende af glæde og højt humør og lagde ud med sangen ”Penge”.

Det var en stålfast og selvsikker optræden, som de tre rappere leverede til den aalborgensiske koncertsal.

De var klar til at fyre sange af hele aften og fik bestemt sit publikum med. Det var tydeligt at se, at de nød hvert et øjeblik af, hvad de lavede og det samme gjorde publikum.

Foto: Rebecca Krogh

Med energien i top fik Blæs Bukki, Pharfar og Eaggerman hurtigt sat en fest i gang igennem musikken og publikum piftede og klappede efter hvert et nummer. Der var en utrolig god kommunikation mellem de tre anerkendte rappere og deres glade publikum. Alle de kendte numre blev spillet, og folk sang lidenskabeligt med. Sangen ”Cigar” fik publikum til at gå amok, og Bikstok dansede og rappede strålende oppe på scenen, såvel som den velkendte, gamle sang ”Fabrik” altid er et hit hos publikummet.

Midt i koncerten smider fire friske drenge t-shirten for at understrege den fest, der var sat i gang. Hurtigt får Bikstok anerkendt dem og de modtage en øl af rapperne mellem to af numrene.

Med de skøre og atypiske dansetrin holder de tre mænd fra Bikstok koncerten godt i gang og de kunne næsten ikke komme tæt nok på publikum.

Inden det sidste nummer spilles, bevæger Eaggerman sig ned mellem publikummet under sangen ”Vildere End Dem” og det understreger, at det netop var øjeblikket, som betød noget.

pharfar

Den gode koncert slutter af med sangen ”80’eren”, hvor Bikstok henter de sidste point, der er at hente hjem.

Publikum kom for at få en koncert, og det var tydeligt, at Bikstok ved, hvordan man leverer en.