
Aalborg varmes op af Nothern Winter Beat 2016
InSite var med, da der igen var Northern Winter Beat Festival på de forskellige spillesteder i Aalborg. Vi bringer et solidt udpluk af en række koncerter fra festivalen.
Northern Winter Beat 28.-30. januar 2016 i Aalborg
Torsdag
Torsdag så jeg det hvidrussiske band, Super Besse, det svenske tomandsband, Pale Honey og det københavnske psychband, De Underjordiske.
Super Besse (BLR), Studenterhuset
De tunge elektrotoner rungede ud i den store koncertsal, mens forsangeren, Maksim Kulsha, spillede på sin elektriske guitar og sang rocknumre med sin mørke, monotone stemme. Sangene var på hvidrussisk og lagde en god bund for festivalens start.
Pale Honey (S), 1000Fryd
Den svenske duo, Pale Honey leverede en utrolig koncert til en koncertsal, der havde nået sit maximum af koncertgængere. Folk stod uden for 1000Fryd og ventede på, at der var plads til flere. Pale Honeys støjende toner blandet med den rene vokal var en god kombination og grundlaget for en vellykket koncert.
De Underjordiske, Studenterhuset
De Underjordiske leverede en harmonisk koncert på Studenterhuset torsdag aften. Der blev indledt i skål, hvorefter det københavnske band gik i gang med at spille rocknummer efter rocknummer på dansk, og publikum var i god stemning. Det autentiske guitarspil og Peter Kures sangstemme resulterede i en god, vellykket koncert, hvor der blev skålet, klappet og danset.
Fredag
Fredag så jeg rapgruppen Ponyblod, den danske sangerinde CTM, og det californiske band, Dead Western, som var repræsenteret af Troy Mighty. Dead Western gav også koncert om lørdagen, som jeg også var til.
Ponyblod, Skråen
Ponyblod gik på scenen med meget brat start. Jeg tror ikke, det var gået op for publikum, at Ponyblod var startet. Ponyblod spillede flere af sine numre og nåede ud til publikum, men selve koncerten virkede meget ustruktureret. Pulsen kom først rigtigt op, da DJ Tue Track kom frem fra sin DJ-pult. Koncerten var meget kort, dårligt koordineret og som nævnt uden struktur. Jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget mere fra Ponyblods side.
CTM, 1000Fryd
Den danske sangerinde, Cæcilie Trier, der spillede under navnet CTM, leverede en sart og blid koncert, der havde en bedøvende virkning på sit publikum. Publikum sad ned og lod det blide klaverspil og Cæcilies fortryllende stemme trænge ind. Man blev som publikum utroligt døssig og søvnig. Det var lige det, man havde forventet af CTM. Med de to mennesker (sanger og pianist) på scenen, indeholdt koncerten det, der var nødvendigt for at nyde CTMs musik.
Dead Western (US): 1000Fryd
Dead Western var noget af en oplevelse i det lille lokale, Peepshoppen, på 1000Fryd. Det stærke spotlight på den velklædte herre med sin akustiske guitar skabte en intim stemning gennem hele koncerten. Troy Mightys meget dybe stemme og dystre fingrespil skabte en melankolsk og instens stemning i det lille lokale, hvor det blev ham, hans ansigtsudtryk, gestik og publikum. Det var spændende og meget specielt at opleve en så intim koncert.
Lørdag
Lørdag oplevede InSite igen bandet Dead Western. Derudover oplevede InSite også pige-punkbandet Velvet Volume og sangeren og sangskriveren, The Tallest Man On Earth fra Sverige.
Dead Western (US), Budolfihus
Lørdag aften oplevede jeg igen Dead Western med sin guitar i Budolfihus. Han spille nogle af de samme numre som aftenen før, men også nogle andre. Han var god til at beskrive sangene, inden han gik i gang med at spille nummer efter nummer på sin akustiske guitar. Tiden stod stille, da hans dybe stemme brød ud i sang.
Velvet Volume, Studenterhuset
Det seje punk/rockband med de tre søstre leverede en koncert, der bestemt ikke kom bag på mig. De elektriske instrumenter var sat på distortion-mode, og de tre søstre leverende en koncert, hvor de gav den gas. Sammenspillet med bandmedlemmerne var godt, og publikum var klar til at rocke med til de rocknumre, som pigerne havde med i bagagen.
The Tallest Man On Earth (S), Skråen
Jeg havde set utroligt meget frem til at se The Tallest Man On Earth, fordi jeg personligt har en lille ting for ham og hans musik. Koncerten var utrolig lang, og der var hele tiden udskiftninger på scenen, bl.a. med og uden orkester i baggrunden. Folk snakkede under numrene, og det kunne mærkes, at han selvfølgelig blev irriteret. Grundet den lange koncert, hvor der både blev spillet nye og gamle numre, var det som om publikum til sidst blev trætte af den manglende variation i koncerten. Der var en tendens til, at koncerten blev kedsommelig. Jeg havde forventet mere af The Tallest Man On Earth, som kun i starten løftede publikum op med sin akustiske guitar og sin sprøde sangstemme.
Alt i alt var det en fremragende festival, som lyste Aalborg op her i den mørke tid. Det kan varmt anbefales til næste år.