Musikalsk aften på KUL

Musikalsk aften på KUL

Singer/songwriteren Muldvarpen og bandet Momme gik d. 26 februar videre til semifinalen i Band Battle 2015.

Band Battle 2015, indledende, KUL/Nordkraft

Aftenen startede med, at masser af forventningsfulde, glade mennesker strømmede ned i KUL Kælderen på Nordkraft. De talentfulde unge, som spillede på aftenen var Hjalte Ross (singer/songwriter), Muldvarpen (singer/songwriter), Saints Syndicate (band), Mom Calls Me Thunder (band) og Momme (band).

Begge singer/songwriters var utrolig dygtige. Hjalte Ross kunne med sin helt specielle stemme noget helt særligt, og fede guitartunes og en melankolsk stemning bredte sig ud i det lille lokale.

Muldvarpen, som synger sine sange på dansk, optrådte med humørfyldte, humoristiske sange. Han præsenterede sin korpige efter sit første nummer, og hun gav den rigtige sammenspilning sammen med Muldvarpen.

Første band på scenen var Saints Syndicate, der spiller en blanding af hard rock og flere forskellige genrer af rock n’ roll. De fik absolut en stor del af publikum med, og her blev der også headbanget for fuld drøn.

Mom Calls Me Thunder

Mom Calls Me Thunder. Foto: Tobias Stidsen.

Next up var Mom Calls Me Thunder, som er et dansk/islandsk band. De spiller helt plain rock, og de gør det virkelig godt! De var utroligt opsatte på at få publikum med, og det lykkedes dem helt sikkert også.

Mommes forsanger. Foto: Tobias Stidsen

Mommes forsanger. Foto: Tobias Stidsen

Det sidste band på scenen var Momme, som trods en manglende trommeslager, formåede at imponere hele salen. Mommes musik er en blanding af blues, soul og hård rock.

Aftenens singer/songwriter og band som gik videre, blev Muldvarpen og Momme! Det var fuldt fortjent fra begge sider, og vi ser helt klart frem til en endnu mere fantastisk aften d. 7. marts på Skråen, hvor der er semifinale!